Motorisk leg på små hold

Motorisk leg på små hold – for børn mellem 0 og 7 år.

Børnene elsker at være i salen. De gynger i de mange forskellige gynger; de ruller, slår kolbøtter og kører på rullebræt. De hopper på trampolin og ud i både tov og ringe.

Motorik styrker børnenes glæde og mulighed for at bevæge sig. Motorisk usikre børn, får i løber af kort tid mere mod på at gynge, gå balance, klatre op, hoppe og spille bold. De små lærer at kravle og gå, de store at løbe, hoppe og spille bold. Børnene finder større glæde ved at bevæge sig, fordi de kan.

Motorik har en stor sal med 5 gynger, rullebrædder og sliske til at køre ned ad, tove og ringe til at hoppe ud i, bolde, balancebane, måtter og trampolin.
Der er hold hver mandag mellem 8.30 og 18, hvert hold varer 45 minutter. Der er højst 8 børn på hvert hold og det enkelte barn følges af en voksen der hjælper med legene. Der er instruktør på hver hold til at hjælpe med de forskellige lege.
På hvert hold slutter vi af med et glas vand og en mariekiks.

Prisen er mellem 110 og 135 kroner pr gang.
Der er en gratis prøvetime efter aftale, send en mail til: info@boernogmotorik.dk
Salen ligger på Stolpehøj 148, sal B, 2820 Gentofte

Send en mail til: info@boernogmotorik.dk,  hvis I har lyst til at deltage.

Motorisk leg for børn mellem 7 og 14 år.

De større børn tilbydes individuel motorisk leg i den store gymnastiksal. Efter en motorisk vurdering tilrettelægges den motoriske leg for det enkelte barn.

Børnene har en sjov time og udvikler sig motorisk fra gang til gang. Vi har gynger i lange reb, der kan gynge højt efterhånden som barnet synes det er sjovt. Vi har tove man kan hoppe ud i, i starten måske med lidt hjælp og snart kan barnet selv.

Vi har store bolde, som barnet slår kolbøtter hen over. Der er balancebane afpasset efter barnets niveau. I ribberne henter vi bolde og hopper ned fra ribben, så højt oppe man nu tør. Vi prøver at hoppe over sjippetovet og ender med at kunne sjippe selv. Man kan hoppe ud i ringene, fange bolden med fødderne og hoppe ned igen, når man er klar til at prøve.

Vi spiller hockey og basketball, badminton og volley, så barnet bliver klart til at deltage i idræt, gå til sport og bare have det sjov.

Vi prøver at styrke barnet ud fra barnets behov og lyst.

 Det anbefales, at barnet kommer til motorisk leg cirka hver 3. uge samt leger motorik hjemme efter program fra Børn og Motorik. Se foto fra salen under motorisk leg på hold 0-7 år tak. link

Pris pr. lektion af 50 minutter kroner 1200.

Send en mail til: info@boernogmotorik.dk,  hvis I har lyst til at deltage.

0