BØRN OG MOTORIK

Det er utrolig vigtigt for børn at have en god motorik.

Vi motorisk screener børnene, for så tidligt som muligt at finde de børn, der har brug for motorisk leg. Når barnet kan det samme som de andre, er det nemt at være med i legen og blive en del af fællesskabet.

For at kunne følge med i legen, skal barnet kunne krybe, gå, hoppe og løbe; spille bold, cykle og køre på rulleskøjter.

Er motorikken god, er det sjovt at kravle op på sofaen, gå balance på træstammerne, hoppe ned fra stolen eller klatre i træer.
Hvis barnet er sent motorisk, kan det være svært at være aktiv, at lege med de andre børn og barnet kan føle sig udenfor.

Motorikken er vigtig både for barnets sundhed og sociale liv. Børn med en god motorik har mange venner i både daginstitution og skole.
De har lyst til at gå til sport, de har det sjovt, får både motion og nye venner.

Børn og Motorik tilbyder privat motorisk screening samt motorisk leg på hold.

Selvstændighed. 

Børn med en god motorik kan selv. De går selv, kravler op i deres høje stol, går på trapper og kan selv tage tøj på. De kan cykle til børnehave og skole. De er selvstændige, hvilket styrker selvtilliden og gør livet nemmere for de voksne.
Har barnet en god motorik som lille, vil motorikken automatisk udvikle sig og barnet vil have glæde ved sport og bevægelse. De kan cykle, køre på løbehjul og rulleskøjter. Barnet kan selv tage tøj af og på, være med til at vaske op og male huset.

En god motorik giver barnet mod på at møde nye udfordringer og evner til at magte opgaven.

Det er vigtigt at finde de motorisk usikre børn så tidligt som muligt og hjælpe dem til at få en god motorik.

Børn og motorik tilbyder at motorisk screene jeres barn hos jer eller i gymnastiksalen. Ved en screening kan man se, om barnet har brug for ekstra motorisk leg.

Har barnet en umoden motorik, har I mulighed for at lege motorik i en stor gymnastiksal. I er velkomne til en gratis prøvetime send en mail til: info@boernogmotorik.dk.

Motorikken udvikles fra barnet bliver født og det går stærkt.

De første 4 til 6 uger, kan barnet kun ligge kort tid på maven og kan ikke selv holde hovedet. Gennem øvelse kan barnet i løbet af et par måneder, ligge længere tid på maven og begynder snart at rulle, krybe og kravle.

Den 1-årige kan gå, den 2-årige kan hoppe. Barnet på 3 år løber, den 4-årige cykler, den 5- årige kan stå på rulleskøjter og den 6-årige kan sjippe.

Mellem 15 og 20 % børn, dvs. cirka en ud af hvert 5. barn udvikler sig senere motorisk end andre børn. Barnet kryber først, når det er 10 måneder, kravler, når det er 13 måneder og går, når det er 16-18 måneder. De 2-årige børn kravler ikke op på møblerne, den 3-årige har svært ved at hoppe, den 4-årige tør ikke gå ned ad trapperne. Den 5-årige kan ikke cykle og den 6-årige tør ikke klatre i træer.

Børn og Motorik tilbyder privat motorisk screening samt motorisk leg på hold.

“Det skal nok komme”

Der er intet fysisk i vejen med barnet og lægen vil oftest sige: ”Det skal nok komme”
Det betyder måske ikke noget, om et barn går, når det er 12 eller 16 måneder, men ofte vil man se, at hvis barnet er sent motorisk som lille, vil det blive ved med at være motorisk sen.

Hvordan kan jeg se, at mit barn er motorisk usikkert?
Der er 5 tegn.

  • Nedsat muskelspænding- hypotoni.
  • For løse led – hypermobilitet.
  • Barnet kan ikke lide at dreje rundt.
  • Er bange for ”højder” – puslebordet, trapper, balancebaner.
  • Er sent motorisk.

Børn og Motorik tilbyder privat motorisk screening samt motorisk leg på hold.

Det lille barn vil ikke ligge på maven

Det lille barn vil ikke ligge på maven. Det er svært for barnet at løfte hovedet, når muskelspændingen er lav og barnet ligger derfor og ser ned i et tæppe. Når barnet ikke ligger på maven, begynder det ikke at rulle og krybe. Barnet brokker sig, vil underholdes og ofte ender det med, at barnet bliver sat op af velmenende voksne.

Motorisk usikre børnene kravler og går sent, de løber tungt, er sene til at hoppe og bange for at gå balance. De har svært ved at hoppe ned og kan ikke lide at gå på trapper – især er det svært nedad. De er sene til at cykle, løbe på rulleskøjter og spille bold.

De motorisk umodne børn kan ikke lide at få svingture eller være ”højt oppe”. Læs evt.: Vibeke Winter: ”Leg der styrker motorikken”

Børn og Motorik tilbyder privat motorisk screening samt motorisk leg på hold.

Umoden motorik

En umoden motorik gør det svært for barnet at følge med i legen lige fra barnet går i vuggestue. Barnet kommer ikke med på tur, fordi det går for langsomt, bliver træt og vil sidde i klapvognen hele tiden.

I børnehaven finder vi de motorisk usikre børn i sandkassen, hvor de sidder det meste af dagen. De andre børn leger for vildt; de går balance ”højt oppe” og kravler op på klatrestativet, det motorisk usikre barn bliver nede på jævnt underlag.

I skolen har barnet svært ved at være med til at lege i skolegården, barnet er ked af idræt og går ikke til sport.

Børn og Motorik tilbyder privat motorisk screening samt motorisk leg på hold.

Meget tyder på, at sen motorisk udvikling er arvelig og at flere drenge end piger er motorisk usikre.

En del af de forældre, der kommer til motorik med deres barn, fortæller, at de selv var sene motorisk. Mange fortæller historier om at blive valgt sidst til rundbold, ikke at kunne lide idræt i skolen, altid være dårlig til at spille bold og stadig synes, at firmafester, hvor man skal være aktiv, er noget af det værste.

Det er vigtigt at have lyst til at røre sig for såvel for børn som voksne. Det har betydning både for helbredet, indlæringen og det sociale liv.

Det er utrolig nemt at styrke det motorisk usikre barns motorik. Leger I motorik blot 3 x 3 minutter dagligt og har I der ud over fokus på, at lægge det lille barn på maven og at barnet bevæger sig, vil de fleste børn i løbet af nogle måneder få en bedre motorik og inden for et år have en motorik, der svarer til alderen.

Grundlaget for den motoriske udvikling.

Vi har 7 sanser. De 4 kender vi alle samme: syn, hørelse, smag og lugt. De tre sanser, der er grundlæggende for motorikken, er: følesansen, led-muskelsansen og balancesansen.

Det er naturligt for børn med en god motorik, selv at søge stimuli for sanserne bl.a. ved at rulle, løbe, hoppe og klatre. De bliver på den måde hele tiden bedre motorisk. Børn med en umoden motorik vil ikke ligge på maven, senere undgår de at kravle op, slå kolbøtter og lege ”vildt”, de udvikler sig derfor langsomt motorisk.

Børn og Motorik tilbyder privat motorisk screening samt motorisk leg på hold.

Hvorfor skal vi lege motorik?

Alle børn har godt af at lege motorik.
I kan lege motorik, fordi det er sjovt og for at styrke den motoriske udvikling.
I kan lege motorik, fordi barnet ikke vil ligge på maven, er længe om at kravle og gå, hvis barnet falder meget, har svært ved at hoppe eller ikke kan følge med i legen.

Det er utrolig vigtigt for jeres barn at have en god motorik. Det går kvikt at lege motorik, så barnet får nemt ved at lege med andre børn og har lyst til at gå til sport.

“Leg der styrker motorikken 0 til 6 år” giver med dejlige billeder og nem tekst gode ideer til leg, der styrker dit barns motoriske udvikling. Link til bogen
Er der tvivl, om barnet har en alderssvarende motorik, kan I prøve den lille motorisk leg

Tal med daginstitutionen om at motorisk screene børnene. Du kan også selv købe en motorisk screening.

0